Guldgrube for historienørder

Jeg er stødt på det, jeg vil kalde en veritabel guldgrube for lokalhistorie-nørder som jeg selv. På hjemmesiden Grandts ligger ubegribelige mængder gamle fotos, landkort og information om Amager gennem tiderne. Selvom webdesignet måske ikke er det allermest overskuelige og moderne, kan man bruge laaang tid på at kigge på billeder af hood'et som det tog sig ud for 10, 20, 30 og 100 år siden. Billedet ovenfor er lånt fra hjemmesiden, og er fra starten af 1960erne. Det er taget fra hjørnet af Holmbladsgade og set ind mod byen ad Amagerbrogade.

God søndag og god fornøjelse!

/Vibeke

Københavns Fødevarefællesskab

Den anden dag fik jeg en mail fra Københavns Fødevarefællesskab, som nu efter flere år på Nørrebro vil starte en afdeling på Amager.
Fødevarefællesskabet er en alternativ indkøbsforening, som gør det muligt at købe økologiske grøntsager billigere og på en helt ny måde.
Kort fortalt bliver du medejer af fødevarefællesskabet, hvilket giver dig mulighed for at købe den ugentlige grøntsagspose med 6-8 kg økologiske grøntsager for 100 kr - til gengæld skal du som medejer arbejde 3 timer om måneden i foreningen. Og på den måde er det muligt at skaffe økologiske, lokalproducerede frugt og grønt som både er bedre og billigere end dem du finder i supermarkedet! -det lyder faktisk ret smart!

Der er opstartsmøde Onsdag den 26. maj i Kvarterhuset i Jemtelandsgade 3 kl 19!
Mød op og lær mere om, hvordan du kan være med til at få de lækre grøntsager til Amager!

Læse mere om kbhff her!

/Mette

Polakker på Fælleden

Det ser ud til, at vi har spot på Amager Fælled i denne Pinse, så her kommer tredje og sidste indlæg i rækken - foreløbig:
 
Indrømmet, Amager Fælled udgør en pæn del af vores dejlige ø, men hvor svært kan det være at finde 100 østeuropæere, som eftersigende har slået lejr i fælleden? Åbenbart temmelig svært, for efter et par gode timer lørdag eftermiddag på min lyselilla city bike måtte jeg kaste håndklædet i ringen og konstatere, at politiet er kommet før mig og har rømmet bulen. Det havde ellers været noget af et scoop - vi siger tak til vores Amageramsee-læser, der venligst tippede os om historien, som du kan læse nærmere om her.

Til gengæld fandt jeg dog en masse andre ting, heriblandt:
En campingvogn med dansker foran
En halvskjult cykel i en vejkant
En kæmpe træstamme
En haveforening
Joans oase
Jane KB
To træbåde
Mange kvadratmeter plads
Og en helveds masse siv, blomster og anden sommernatur


Østeuropæere eller ej; det var hele turen værd!

/Louise

Spøgelseshuset bag Amager Centret

Spøgelseshuse hører normalt de mørke forstæder og skumle skovbryn til. Men på Amager har vi et vaskeægte spøgelseshus midt i byen. Jeg har længe været fascineret af denne mystiske sorte bygning, der ligger bag Amager Centret på hjørnet af Reberbanegade og Oliebladsgade. Den står og ser så forladt og hemmelighedsfuld ud. Hvad gemmer den på? Hvad har der været indeni? Hvordan ser den ud indeni? Bevæbnet med disse spørgsmål besluttede jeg forleden at tage mod til mig og foretage en ekspedition ind i bygningen. Mit første forsøg med urban exploration. Det endte desværre hurtigt. Der var fri adgang til et særdeles uhumsk toilet i stueetagen. Men den eneste rigtig indgang er solidt spærret af.

Bygningen bærer med den anarkistiske grafitti præg af, at andre har haft mere held/mere mod/bedre boltsakse end mig. Jeg tog hjem igen og fortsatte missionen på Google. Her viste det sig ganske rigtigt, at autonome besatte bygningen i kølvandet på rydningen af Ungdomshuset. De omdøbte den til det aldeles passende navn ’Sorte Borg’, men de blev hurtigt smidt ud igen. Google kunne også fortælle at bygningen er fra 1937, og husede før i tiden et bankarkiv... hvilket forklarer manglen på vinduer.

Københavns Kommunes byplanlæggere har givet bygningen lutter bundkarakterer for arkitektonisk udtryk og bevaringsværdighed. Jeg synes nu faktisk, at der er noget fedt over dens rå forfald. Og der er nogen, der ser potentiale i det sorte spøgelseshus. I hvert fald er der planer om at etablere kunstnerboliger i huset. Men jeg håber det får lov til at stå og være mystisk lidt endnu.

Kender I andre spøgelsesbygninger på Amager, som man kan gå på opdagelse i?

/Vibeke

Letten fra Fælleden

(billede lånt fra dinby.dk)
Da jeg ledte efter den efterhånden gamle nyhedshistorie om den hjemløse i skraldehuset på Amager Fælled, faldt jeg over en fantastisk opfølgningshistorie fra Amager Bladet på den gode hjemmeside dinby.dk, og jeg må indrømme at jeg fik en klump i halsen af den fine historie:
Til Amager Bladet fortæller Thomas Sørensen fra Hjemløseenheden om Letten som forskrækkede ammunitionsrydderne. Manden havde på det tidspunkt boet to et halvt år i en hytte bygget af skrald og bød socialarbejderne på fyldte chokolader og sodavand og kaffe, da de kom forbi for at snakke med ham!
Manden viste sig at være uddannet dyrlæge og havde gennem de sidste 7 år rejst Skandinavien rundt og boet i skove og øde områder. Hver dag løb han 10 km og svømmede i søerne på Fælleden, og en gang om ugen tog han til Hovedbiblioteket for at læse aviser og lære lidt dansk -han havde svært ved at forstå situationen, men endte med at følge med til et herberg og er nu genforenet med sin familie i Letland, som han ikke havde haft kontakt med gennem de 7 år.
Thomas Sørensen slutter med at sige “Det er en af de mest fantastiske personer, jeg har mødt i mit arbejde.”
Læs hele historien her.

/Mette 

junglen på vest amager

Amager Fælled har gennem den seneste tid været hjemsted for en række interessante beboere:

Louise er lige nu ude at lede efter Østeuropæerne som eftersigende har slået teltlejr på Amager Fælled og skabt frygt og en hel masse skrald, men også nogle lidt hyggeligere beboere er taget på sommerferie på Fælleden: Skov og Naturstyrelsen har importeret 300-400 køer som sommeren over skal pleje Fælleden på den miljøvenlige måde. Må indrømme at jeg synes det lyder ret hyggeligt med sådan en ferieko - hvis nogen har mødt en, så send gerne et billede!
Og så var der huleboeren, som boede 2 1/2 år i en skraldehytte på fælleden - men hans historie får i mere om senere...

/Mette

Tegneserier II

Henover pinseweekenden er der tegneseriefestival (se program) i Øksnehallen, men allerede i dag holdes der i samme anledning endnu et symposium om Contemporary Cartoons på Københavns Universitet, hvor de får besøg af hvem de selv kalder "tegneseriens James Joyce", nemlig Chris Wares, som netop har udgivet  hovedværket Jimmy Corrigan - Den klogeste dreng i verden for første gang på dansk, og Politiken er i hvert fald ællevilde. Han vil naturligvis også gæste selve festivalen i selskab med blandt andre Daniel Clowes, som er kendt for fx tegneserien Eightball.

Lyder tegneseriehæfter, sol og pinse ikke som en rigtig god weekend?

/Louise

Vennelyst

Endnu en Amager am See-blogger melder sig til tjeneste! Mit navn er Vibeke, jeg har tilbragt 21 år i Århus og 7 år på øen, som jeg blev rådet på det kraftigste til at styre uden om, da jeg var ung grønskolling i København. Og jeg elsker det! Jeg elsker Amagers blanding af arbejderkultur, DDR-agtige æstetik, upcomingness og ikke mindst: ærlighed. Hvor finder man ellers en bydel, der tør kalde en hovedfærdselsåre for Lossepladsvej?

Jeg vil starte med at bygge videre på kolonihavetemaet, som Louise begyndte i (på?) Nokken. Vi vælter os jo nærmest i haveforeninger på Amager. Forleden tog jeg kameraet med på opdagelse i den ældste af dem.

Vennelyst fra 1892 er et gedigent stykke kulturhistorie, og en tur herud til spydspidsen af Amager (ud mod voldene og Christiania)kan varmt anbefales! Vennelyst er fra 1892, da kolonihavekulturen var helt ny i Danmark. Efter loddernes størrelse at dømme, var datidens kolonihaveejere ikke specielt magelige. Mange af grundene er ikke meget større end en mindre personbil, og nogle af husene er i legehusformat. Fx huset ”Søtter”, som vitterligt lever op til sit navn:













Der er mange kuriøse indslag at finde langs de smalle stier. Haveforeningens stolte flagskib er Kuppelhuset, som blev opført i 1902 af ”rugbrødsbager Johan Peter Nielsen, som havde en levende interesse for østerlandsk byggestil”, som et skilt foran huset oplyser.

Men tjek også lige denne kolonihave-drøm i blåt, hvor man mødes af en creepy dukke ved indgangen:

Velfærdsminde:

Ventetiden på en kolonihave i Vennelyst skulle i øvrigt være i omegnen af de 25 år. Så meget for DEN drøm.

outlet heaven

Outlet er et meget amagerkansk fænomen. Det passer os godt, at vi kan få de rigtige mærker til en god pris -og da stil er vigtigere end mode, er det ikke så vigtigt, at tøjet er fra den nyeste sæson. Jeg har i hvert fald altid elsket at Amagerbrogade er Københavns outlet-heaven og gjort flere kup i min lokale sportsoutlet.

/Mette

Amagers rockhistorie

Sådan en har Amager faktisk også. ROCK ME hedder udstillingen som åbner i dag og kører frem til den 20. juni i Koncerthusets foyer i DR byen. Hver søndag bliver udstillingen, så vidt jeg har forstået, suppleret med en række gæster, der alle har noget på deres rockhjerte, de gerne vil dele med os dødelige. Og i morgen er det altså Per Abildtrup (Amagerbio), Frede Fup (Frede Fup) og Wili Jönsson (Gasolin), der under titlen "Fra Sofiegården til Amager Bio" vil fortælle om den lokale rockhistorie på Amager og Christianshavn: Hvad kendetegnede musikmiljøet på Amager og Christianshavn i 60'erne & 70'erne? Hvem var de lokale helte? Og hvem har været med til at lægge grobunden for nutidens musikmiljø? Få svar på disse spørgsmål og ganske sikkert også mange andre, hvis du rækker fingeren op

• i morgen fra kl. 14-15
• i Koncerthusets foyer, DR-byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 KBH K
• for ingen penge!

 Læs mere om arrangementerne, der foregår hver søndag omtrent en måned frem, her.

God weekend!

/Louise

Il Gambero Rosso II

I fredags tog Amager am see-grundlæggerne deres mænd under armen og besøgte Amagers nyeste hotspot, Il Gambero Rosso, Amagerbrogade 168 - et spot som vel at mærke har ligget på adressen i 11 år. Amagers hovedleverandør af italiensk stemning og mad er blevet hot efter et besøg af Politikens anmeldere, og vi besluttede os for at smage lidt på guldgruben.

Vi blev budt velkommen af et italiensk personale, som var friske, hurtige og ikke alt for leflende. Det skabte en ikke så opstyltet hverdagsstemning, hvor de tomme tallerkener dog røg lige lovligt hurtigt af bordet. Stemningen var lokal på den måde, hvor der er plads til alle; man føler ikke, at man træder ind i en lukket klub kun for stamgæster, og samtidig er det ikke et sted, du kommer for at blive set.

Maden
Vi bestilte tre romantiske menuer og en à la carte - det romanitiske ved menuerne bestod i to Word art-hjerter i margen på menukortet, og tiramisuen blev som i kan se serveret i en hjerteramakin.

Menuerne bestod af bresaola med parmasan, ravioli med ricotta og spinat, oksesteg med kartofler og garniture samt en dessert efter eget valg - det blev til to gange tiramisu med espresso til og en isroulade med fanta (drikkevarerne ikke inkluderet i menuen). Højdepunktet ved den romantiske menu var den lette forret, den smagfulde ravioli og den bløde tiramisu, som var utroligt cremet og perfekt med en god espresso til. Dog skuffede hovedretten en smule - den smagte simpelthen ikke af nok!

À la carte-spiseren valgte ganske enkelt en "alt godt fra Italien"-forret og en Sella di agnello al rosmarino - lammekrone i honning og rosmarin. Hertil var også kartofler, garniture og honning/rosmarin sauce. Egentlig var det hele sådan set fint nok, der var ikke en finger at sætte på det, men netop heri lå problemet; intet skilte sig ud. Forretten bød på mange små pølser og oste, men fra den lidt kedelige ende; mozarellakugler uden smag og en uskadelig salami. Dog fandt vi også lækre marinerede løg og en friteret musling. Lammekronen var særdeles mør, men havde ikke taget meget smag af rosmarinen, den skulle være tilbragt i. Til gengæld var der nok af både lam og garniture, og råvarerne var fine.

Prisen
Den romantiske menu kostede 254 kr. for 4 retter, hvilket var det samme som de to retter à la carte kostede, hvor portionerne dog var betydeligt større. Månedens vin var velsmagende og kostede 200 kr. Postevandet samt en bruchetta med tomat før bestilling var gratis. Det er altså muligt at spise sig godt mæt til en overkommelig pris - men igen; det er det efterhånden mange steder i byen.

Til sammen
Alt i alt blev vi enige om at tildele Il Gambero Rosso 4 gavmilde stjerner ud af 6. I forhold til Politikens sammenligning med Madklubben- og Cofoco-kæderne mangler restauranten ganske enkelt bedre service og en smule mere kulinarisk finesse. Men maden var god og gedigen; klientellet og stemningen helt igennem amagerkansk.

/Mette & Louise

Snørestaden II

Jeg tog ud for at snørre Ørestad i går (se forrige indlæg) og selvom det ikke just var forårsvejr, blev det en rigtig god og farverig eftermiddag. Resultatet kan ses en uge frem og så bliver snorene pillet ned. Man kan passende smutte forbi Ismageriet, der har Amagers - og måske hele byens - bedste is, i den forbindelse.

/Emily